Body SDS står for “Body Self Development System” og er en anerkendt dansk behandlingsform, udviklet af Erland Hartung i 1940. Behandlingen bygger på lang tids udvikling og mange gennemprøvede teorier, der viser at behandlingen løsner op for spændinger i både krop og sind.
Body SDS er en holistisk behandlingsform som arbejder med det fysiske, psykiske og mentale. Jeg anvender en særlig pulserende massageteknik, der arbejder på muskler, led, led-bevægelse og sener.
Herudover arbejder jeg med kredsløbet og lymfesystemet, meridianer og organer via akupressur og zonetryk, åndedræt og med samtale.
Body SDS er en effektiv og meningsfuld måde at komme i kontakt med sig selv og de påvirkninger der i livet kan sætte sig både fysisk, psykisk og mentalt, og derved påvirke din krop og sundhed. Behandlingen kan afhjælpe mange fysiske og psykiske og mentale udfordringer, og skabe ro i kroppen og nervesystemet.
Ved behandling kan du muligvis opleve at fryse, svede, grine eller græde eller få krampe men det sker kun når du er klar til at give slip og har tillid til mig som behandler. Du kan opleve at være meget afslappet og sove bedre om natten, men hver behandling er individuelt og det er vigtigt for mig at det sker i dit tempo, og at dine grænser bliver mødt, så du er med i processen til at slippe fysiske spændinger, angst, stress, ondt i maven, hovedpine eller andet.
Efter endt behandling kan der opleves ømhed i kroppen. For langt de fleste forsvinder denne ømhed igen efter en dags tid, men skulle den fortsætte kan den klares med en kort justering. Hvis du gennem længere tid har undertrykt smerter, kan du også efter en behandling opleve at få mere ondt. Dette skyldes at du tidligere ikke har haft kontakt til den del af din krop og den nu er blevet bevidstgjort og hvis du ikke får løsnet op for undertrykte smerter, vil risikoen for yderligere smerter, skavanker eller sygdomme være større.
Du kan også opleve følelsesmæssige eftervirkninger efter en behandling da du også kan have fået kontakt til denne del af dig.
Dette kan afhjælpes ved en kort afklarende telefonsamtale så du føler dig tryg, eller hvis nødvendigt en efterfølgende behandling kort tid efter.
Du kan være meget træt eller fryse, hvilket skyldes at din krop arbejder videre efter behandlingen. Sørg for at få meget vand at drikke så du får renset affaldsstoffer ud af kroppen, og tag det stille og roligt og mærk efter hvad der føles godt for dig og hvad din krop har brug for.
Hvis der er noget du er i tvivl om må du endelig kontakte mig .
Ordrup Jagtvej 61 Kld.
2920 Charlottenlund
Har du spørgsmål til behandlingen?
Så kontakt mig gerne på 51 66 22 20 eller send mig en besked.
Jeg bestræber mig på at svare dig samme dag og på hverdage inden for min åbningstid, ellers svarer jeg dagen efter.